Hjorthedes Historie

Siden er under opbygning...
Input - historier og gamle billeder modtages med glæde - kontakt Joan, Røngevej 3 - eller send dit materiale til postkassen@hjorthede-by.dk

Navnet Hjorthede stammer fra hjorten og heden, hvilket tyder på, at her tidligere har været hede arealer.
Før selvejet var der i Hjorthede 13 gårde og 10 huse - alle ejet af Himmestrup. Jorden blev loddet ud i 1793.
I Hjorthede sogn lå voldstedet "Kjellinghøl" ved Gudenåen.
Det menes at landsbyen lå her før kirken blev bygget  omkring år 1150.
(Kilde: "Borgerplan for Hjorthede, 2006")

Skolen
Den første skole i Hjorthede blev indviet i 1804. Tidligere havde børnene gået i skole i henholdsvis Hjermind og Lee. Det menes at den første skole i Hjorthede lå, hvor nu Hjorthedevej 31 er. I 1805 blev Christen Johansen den første "skoleholder" i Hjorthede - muligvis med eksamen fra Hjermind Præstegård . I 1862 stod en ny skole klar - beliggende i det nuværende Tukærvej 13. I vestenden af boligen var der skolestue og i østenden lejlighed til læreren. Den nye skoles første lærer (Christen Olsen Christensen) var der i 29 år, hvorefter Hjorthede fik sin første seminarieuddannede lærer (Christen Nielsen Jensby). I 1905 blev skolestuen indrettet til lærerindebolig og en ny skole på den modsatte side af vejen (nu Tukærvej 3) stod klar med to klasseværelser. Denne skole fungerede indtil 1940'erne hvor en helt ny skole "Hjorthede skole" placeret på nuværende Tukærvej 11 blev taget i brug. Den nye skole havde både skolekøkken, sløjdlokale og gymnastiksal.

I 1959 kunne man læse i Bjerringbro Avis hvordan 8 Hjorthede-drenge var med til at skrive historie dette år. Der var nemlig kun 3 piger i 7. årgang på skolen, og det mente husholdningsundervisningen på skolen var for få. Hun fik derfor den idé at de 8 drenge som var i samme årgang skulle deltage i undervisningen. Det var ikke helt almindeligt for den tid, men det viste sig, at drengene klarede sig rigtig flot. De var både "ualmindelig flinke og yderst interesserede" sagde husholdningsunderviseren, og da Skolekommissionen senere på året besøgte skolen blev de beværtet med hvidkålsrouletter og citronfromage kreeret af 7. årgang. Det var fortræffelig mad, kunne man læse i Bjerringbro Avis.

Hjorthede skole fungerede som 3-klasset skole i mange år indtil den blev nedlagt som kommuneskole i 1971, hvor børnene blev flyttet til Skjern Skole ved Tindbæk i forbindelse med kommunesammenlægningerne i Danmark. I 1981 oprettede en kreds af forældre en friskole (Bjerringbroegnens Friskole) i lokalerne. Der blev bygget en ny fløj til med lærerværelse og tidssvarende toiletter. Efter nogle år delte forældregruppen sig og i 1986 oprettedes en ny friskole i Bjerring. Friskolen i Hjorthede skiftede leder i 1990 og i 1995, og pga. svigtende tilgang af nye elever til de yngste klasser besluttede forældrekredsen at lukke skolen med udgangen af 1998. Børnene fra Hjorthede gik herefter i Skjern Skole, som imidlertid blev lukket, da Bjerringbro Kommune blev opslugt af Viborg Kommune i 2007.
(kilde: "Hjorthede gennem tiderne, 2003" samt "Det stod i avisen, 2009")

Centralen
1915 var året, hvor borgerne i Hjorthede fik mulighed for at kommunikere med omverden via telefon. Centralen, som dækkede Lee og Hjorthede, blev åbnet med 30 abonnenter, hvoraf nogle havde "partstelefon" dvs. at flere var sammen om det samme telefonnummer. Centralen lå på nuværende Røngevej 1 og blev i mange år drevet af Kathrine Jespersen, som overtog den efter sine svigerforældre i 1927. Hendes store livsgerning og virke sluttede 42 år senere, da centralen blev automatiseret i 1969.
(kilde: "Hjorthede gennem tiderne, 2003")

Forsamlingshuset
Hjorthede Forsamlingshus er bygget i slutningen af 1800 tallet til sognets borgere. Dengang, som i dag, brugte man huset til alt, hvad man skulle samles om, når der ikke var plads nok i hjemmet. Kakkelovnen sørgede for varme og hygge, og man sad på lange bænke. Huset har igennem alle årene været brugt til bryllupsfester, sølvbryllupper, fødselsdage og mindesammenkomster efter en begravelse. Men også til generalforsamlinger og forskellige møder med foredrag og sang. Mangeårige traditioner var dilettanter, høstfester og skolens årlige juletræsfest, som blev holdt i forsamlingshuset indtil skolen blev bygget i 1943. Bal om lørdagen af og til, og gymnastik om vinteren for piger og karle.

Engang efter krigen blev den gamle kakkelovn udskiftet med centralvarme, og der blev lavet toiletter.

Og gennem 1980'erne kom der økonomisk afmatning, og mange forsamlingshuse havde trange kår. Bestyrelsen for forsamlingshuset i Hjorthede så sig nødsaget til at nedlægge forsamlingshuset d. 1. juli 1992, hvor det blev overdraget til fodboldklubben HLT's støtteforening, som forpligtede sig til, at der fortsat skulle foregå forsamlingshusdrift. Efterfølgende blev der foretaget en større renovering i køkkenet, salen og ved indgangspartiet. 1. juli 1997 ønskede HLT's støtteforening ikke længere at fortsætte med opgaverne, og Hjorthede Borgerforening overtog huset, som i dag bliver benyttet af både lokale og andre, til forskellige aktiviteter. Huset er løbende under renovering, - senest i perioden januar til marts 2008, hvor vinduerne blev udskiftet, der blev malet, hulmursisoleret, olieret gulve mm.
(kilde: "Hjorthede gennem tiderne, 2003")

Brugsen
Hjorthede Brugsforening blev stiftet i marts måned 1888, og foreningens formål var ved fællesindkøb at kunne forsyne medlemmerne med de vigtigste forbrugsgenstande. Den første brugsuddeler var Niels Peter Ørum, og man mener, at det var fra hans ejendom (nuværende Hjorthedevej 35), at brugsforeningen fra begyndelsen havde til huse. I 1891 blev det på generalforsamlingen vedtaget, at man ville søge om brændevinsbevilling. Denne bevilling kostede 200,- kr. som man måtte optage et lån for at skaffe. Efter henstilling fra sognerådet blev brændevinsbevillingen imidlertid opgivet i 1915. Formentlig pga, at der over hele landet i disse år var iværksat en anti-spirituskampagne.

Fra 1888 til 1909 var der skiftende brugsuddelere, og brugsen flyttede på et tidspunkt til andre lokaler, og havde de sidste mange år til huse på nuværende Hjorthedevej 57.
Uddelerparret Margrethe og Martin Bach overtog posten i 1909, og bestyrede brugsen indtil de gik på pension i 1945.

Efter krigen tog Meta og Regnar Hansen over og handlen blomstrede. I 1960 blev der udvidet med en lagerbygning og i midten af tresserne kom FDB med et program for driften af de små brugsforeninger.
Efter 22 års virke sagde Meta og Regnar Hansen pladsen op, og der kom et nyt uddelerpar til byen. Elly og Arne Bak sørgede for at der hele tiden var fremgang i omsætningen, men desværre blev konkurrencen fra de større butikker i Bjerringbro for stor, og det trak Hjorthedes borgere væk fra den lille landsbybrugs, som til sidst måtte dreje nøglen om d. 30. september 1990.

Dermed sluttede historien for brugsen i Hjorthede efter 102 års virke.

Bronzealderfund
Nord for Hjorthede omtrent 150 meter syd for den bakkeknude, som de lokale kender som "Nøgelbjerg", gjorde husmand Laurs Mann Laursen en vinterdag i 1932 et opsigtsvækkende fund, der viste sig at være en stor samling bronzesager. Fundet stammer fra den yngre bronzealder (1100-900 f. Kr.) og er et offerfund. Fundet bestod af fire halskraver, hver bestående af tre ringe samlet bagtil af et nakkestøtte, to itubrudte spiralarmringe og grebenden af et sværd. Oldsagssamlingen ligger i dag på Nationalmuseet.

Se billeder og tekst på "præsentation af bronzealderfundet i Hjorthede",
udarbejdet til Hjorthede Forsamlingshus i forbindelse med arrangementet "Kend din kommune" - "kulturhøst 1999"

 

Mordet i Hjorthede